Nyheder


Farvel til den sidste hvalp. – 14. januar 2014
Den sidste hvalp Alberto flyttede d.16/12-12. Alberto flyttede til Nordsjælland til nogle søde mennesker, der bor på en gård med masser af plads. Alberto var Freja vores datters øjesten, så det var meget hårdt for hende, da han kørte ud fra gårdspladsen.

Hvalpetræf – 14. januar 2014
D.18/8-13 havde vi en fantastisk dag hos Hectors (tidligere kaldet Alberto) familie. Alle hvalpene, Bando og hvalpenes far var inviteret. Kun Alba kom ikke, da hun var kommet til skade dagen før og havde været til dyrlæge :-(. Men alle vi andre havde en fantastisk dag med dejlig mad til os mennesker, hundesnak og leg i haven for alle hundene. Det var sjovt at opleve, at hundene straks fandt den samme rangorden, som da de boede hjemme hos os og var små hvalpe.

Nyt fra Lykke – 14. januar 2014
Vi har i weekenden fået mail fra Lykke (tidligere kaldet Andrea). Hun har været på hundeudstilling før jul to dage og begge dage fik hun excellent bedømmelse :-). Hun har endvidere fået lavet hofteledsrøntgen med det bedste svar HD A på begge hofter :-).

Bandos sidste hvalpe. – 7. december 2012
Vores to sidste hjemmeboende hvalpe Aaron, som snart flytter, og Alberto spiser godt og kommer ud flere gange om dagen og træner renlighed, de gør det ret godt. De elsker at tumle sig i sneen, og når de ikke gider mere, har de fundet ud af at gå ind gennem kattelemmen, det gjorde deres mor også, da hun var hvalp. De løber rundt i vores hus mellem benene af os en stor del af dagen og har det dejligt. De synes, det er kedeligt at være i deres indhegning i stuen, medmindre de er trætte, så er den nu meget god.

Bandos hvalpe – 20. november 2012
Siden i lørdags har hvalpene været ude flere gange hver dag. De er så dygtig, de både laver og tisser, når de er ude, skønt, så er der ikke så meget af den slags inde længere. De leger også en hel masse, når de er ude, de løber i rask trav hen over græsplænen, og de er rigtig dygtige til at følge med os og komme, når vi “kalder”. Elvis, vores hankat var med ude igår og både Alberto og Alba hilste på ham. De oplever en del, Bandos små vidundere.

Bandos hvalpe – 15. november 2012
Hvalpene har idag været lidt ude på terrassen. Det var en helt ny oplevelse, Andrea, som altid er fremme i foreste linie var på vej ud over kanten, godt Freja reddede hende. Efter 5 minutter i det fri gik de ind igen, så havde de fået luft og oplevelser nok.

Bandos hvalpe – 10. november 2012
Knap 5 uger gamle er der virkelig gang i dem. De spiser godt, og så kommer der jo også lidt ud den anden vej. De er rigtige gode til at gå ud på aviserne, når de skal på toilettet. Sidste weekend lavede Hans og Freja den største, fineste kravlegård inde i stuen, så nu har de kassen og sove i og kravlegården til leg, toilet og spise. Det hele fylder godt i stuen, ja, de mangler ikke noget, at vi andre så bliver klemt lidt sammen det…… Alle hvalpene har været i bad idag en lidt traumatisk oplevelse, men de klarede det og var meget trætte bagefter. Alle hvalpene er meget trygge ved mennesker og er i hænder flere gange dagligt, såvel voksne, som store og små børn.

Bandos hvalpe – 21. oktober 2012
Idag har vi igen vejet hvalpene og de følger fortsat alle fint deres vækstkurver. Alle hvalpene har nu fået små fine øjne og de har så småt taget de første usikre skridt. Nu varer det ikke længe før der virkelig kommer gang i den.

Bandos hvalpe – 19. oktober 2012
Bandos hvalpe trives så fint, de vokser og indimellem lyder der vovlyde fra deres kravlegård. Igår var der faktisk en af hvalpene, der var kravlet ud af deres lille hus, dvs. over barrieren på 10 cm., så nu må vi vist have en ekstra plade på indgangen. De er også så småt begyndt at få øjne, så nu er freden snart forbi. De bor inde i vores stue med alle de stimuli det nu indebærer, såsom fjernsyn, støvsuger, Frejas saxofonøvning og masser af menneskekontakt

Så har Bando fået hvalpe – 7. oktober 2012
Nu har Bando fået hvalpe. 5 stykker, 3 piger og 2 drenge. Hun klarede det bare så flot, man skulle tro, at hun aldrig havde lavet andet. Så Frejas og min søndag er gået med at sidde lige her ved Bando og høre på hvalpelyde – hyggeligt.

Fødsel – 7. oktober 2012
Bando fik 5 hvalpe, 3 piger og 2 drenge. Den sidste dreng var lidt hård for hende at føde, men han var også en basse.

Her følger vægt og køn for hvalpene:
-Kl.10.24 kom den første, den sorte han med hvid blist i panden og meget kort hale, vægt 346g.
-Kl.10.48 kom så den sorte hun med hvid mave, hage, bryst og lang hale, vægt 280g.
-Kl.12.02 kom den brune hun, hun har kort hale, vægt 276g.
-Kl.13.43 kom en sort hun mere med hvidt bryst, sorte poter og lang hale, vægt 276g.
-Kl.15.54 kom den sidste, den hvide han med mellemlang hale, 396g.

De har det alle fint, sover og sutter. Bando er træt, hun har drukket meget og spist lidt. Alt er vist som det skal være.